INFO

Mit hjem

Stjernedrys er selvfølgelig et ikke-ryger hjem.
Jeg har to dejlige katte, en fugl, en skildpadde og nogle udendørs kaniner.

Besøg

Hvis I har lyst til at besøge mig eller skrive jeres barn op på ventelisten, så ring, sms eller send mig en email. Så kan vi aftale et tidspunkt hvor I kan komme forbi.
I er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte mig for yderligere informationer.

Jeg træffes bedst på telefonen mellem kl. 12-13.30 hvor børnene sover eller efter kl. 16.00. Men I kan på alle tidspunkter sende mig en sms eller en email.
Telefonnummer og emailadresse findes på Kontakt siden.

Kontrakt og tilskud

Stjernedrys er en privat pasningsordning, den private pendant til Den Kommunale Dagpleje.
Den er tilskudsberettiget, og jeg har udarbejdet en kontrakt, som opfylder alle formelle krav og er godkendt af Dagplejekontoret i Lyngby.
Det er en god idé at få skrevet kontrakten i god tid, inden jeres barn starter i Stjernedrys. På den måde kan I nå at søge om tilskud i jeres hjemkommune inden I starter.
Jeg har haft børn fra mange forskellige kommuner udover Lyngby, bla. Gladsaxe, Ballerup, København, Gentofte og Rudersdal.

Betaling

Betalingen skal være indsat og til disposition på min konto senest den sidste dag i måneden. Der betales forud i alle årets 12 måneder.

Tilskuddet er forskelligt fra kommune til kommune.

Åbningstider

Jeg holder åbent 41½ time om ugen. Timerne er fordelt således.

Mandag - Torsdag 7.30 - 16.00
Fredag 7.30 - 15.00

Sygdom og fravær

Hvis jeres barn bliver syg eller sløj, skal barnet selvfølgelig blive hjemme.
Afbud ringes ind eller sendes pr sms inden kl.8.55.
Det samme gælder hvis I bare holder en fridag.

 
Fugle_Stjernedrys_Info.jpg